Grizzly 550 EPS / EPS SE
Yamaha arbejds-ATV'er
Yamaha arbejds-ATV'er er bygget med ét mål for øje: At lette arbejdet for dem, der arbejder i et barsk miljø udendørs.
Denne filosofi er bygget ind i alle detaljer. Det gælder f.eks. momentstærke motorer, der får dig frem i besværligt terræn eller med tung last, arbejdsbesparende teknologier såsom automatgear og elektrisk servostyring og et ergonomisk design, som betyder, at du stadig sidder godt efter en lang dag i sadlen. Desuden er de økonomiske med hensyn til brændstof og vedligeholdelse.
Yamahas arbejds-ATV'er er utrættelige arbejdsheste. Men de er mere end det. Når tiden tillader det, har disse køretøjer også kræfter nok til at give køreren en sjov oplevelse.
Styrke og moment
Spidsmomentet frembringes ved lavere omdrejningstal. Det høje moment ved lave omdrejningstal - som giver øget vejgreb - er en egenskab ved alle Yamahas 4-takts-motorer til ATV'er. Ultramatic®-gearkassen leverer automatisk motorbremsning på drivhjulene, så du trygt kan tage turen ned ad stejle arbejdsområder.
Yamaha Electronic Fuel Injection-teknologi (elektronisk indsprøjtning, EFI)
I hjertet af Yamahas EFI-system sidder en elektronisk styreenhed, der sikrer, at der altid tilføres en præcist afmålt blanding af brændstof og luft til motorens forbrændingskammer under alle forhold. Resultatet er den optimale kombination af jævn styrke og økonomisk drift.
Electronic Power Steering (elektronisk servostyring, EPS)
Et fartreguleret EPS-system - som Yamaha var først med, da det oprindeligt blev introduceret - nedsætter væsentligt den fysiske indsats, der skal til for at styre. Det dæmper styrudslaget som følge af bump og sten på vejen - en ekstra komfort, som er særlig velkommen på lange arbejdsdage.
On-Command®-system
Med Yamahas On-Command® 2WD/4WD-trykknapsystem (4WD med differentialespærre) kan du let skifte mellem køreindstillingerne og næsten øjeblikkeligt skifte fra jævn ligeudkørsel til opstigning.
Justerbar affjedring med lang vandring
Affjedring med lang vandring sikrer, at dækkene bevarer kontakten med jorden, selv i vanskeligt terræn. Grizzly 550 EPS'ens affjedring foran med dobbelt A-arm og den uafhængige affjedring bag betyder, at ATV'en tilpasser sig alle køreunderlag og har en enorm frihøjde. "pre-load"-justering optimerer køreegenskaberne for enhver fører og med enhver last.
LCD-display
LCD-datadisplayet har motortimemåler, der giver et præcist billede af driftstiden. Derudover har displayet angivelse af tid, samlet tilbagelagt afstand, triptæller, brændstofniveau og gearkasseindstilling.
Bagagebærere
De robuste stålbagagebærere med den specielle, ekstra holdbare rynkefinish kan bære helt op til 130 kg i alt (45 kg fortil og 85 kg bagtil). Du kan også koble en anhænger på og trække en last på op til 600 kg.
Tilbehør
Du kan lette arbejdet yderligere med det store udvalg af praktisk tilbehør, herunder spil, plove, lygter og batteriopladere.
-
del.icio.us
del.icio.us
-
digg
digg
-
stumbleupon
stumbleupon
-
technorati
technorati

