Vi har delt nogle af de mest populære minder fra de bedste Yamaha-kørere for at fejre Yamahas 65. jubilæum og mærkets omfattende løbsarv, men hvad med fremtiden? Som den sidste i vores serie med "Mit bedste Yamaha-minde" har vi Freddie Bartlett, den 11-årige vinder af 2019 YZ65 bLU cRU FIM Europe Cup'en, og en af Yamahas nye generation af cross kørere.
Navnet Freddie Bartlett er nok ikke så kendt et navn lige nu, men den unge mand har allerede imponeret med sine forbløffende evner på sine YZ65 og YZ85-crossere. Med hjemmebase i Sverige fik den britiskfødte unge mand sit store gennembrud, da han blev udvalgt af Yamaha Scandinavia til at deltage i 2019 YZ65 bLU cRU FIM Europe Cup-finalen, som foregik på Monster Energy Motocross of Nations i Assen i Holland. Det var hans præstation i Superfinale, som sikrede Bartlett hans plads på bLU cRU Masterclass, hvor den unge mand endte på en samlet andenplads under ekstremt våde og lumske forhold.
Ved bLU cRU Masterclass, der fandt sted i Lleida i Spanien i november 2019, blev Bartlett sammen med fire af hans YZ65-konkurrenter trænet af kørerene Gautier Paulin og Jeremy Seewer fra Monster Energy Yamaha Factory MXGP. På den tørre spanske jord, var Bartlett lige så imponerende, som han var i den voldsomme regn i Assen, og han blev udvalgt som den første vinder af YZ65 bLU cRU FIM Europe Cup'en nogensinde.
Som vinder af YZ65 bLU cRU FIM Europe Cup-en, har Bartlett modtaget støtte fra Yamaha Motor Europe til sin 2020-sæson. Oprindeligt ville den hurtige brite køre på sin YZ65 i endnu en sæson, men som følge af forsinkelsen i racerløb forårsaget af COVID-19-pandemien og efter den nyligt annoncerede annullering af EMX65-mesterskabet har han besluttet at rykke op på den større cross cykel, YZ85.
På trods af hans unge alder og lille statur, har Bartlett hurtigt tilpasset sig sin YZ85 og er allerede i gang med at etablere en stor gruppe af følgere på sociale medier takket være hans flamboyante stil og utrolige evne til at manøvrere cross cyklen, som han vil.