Ingen har vundet flere Grand Prix-titler og sejre i motorcykelracing end Giacomo Agostini. I løbet af hans karriere blev italieneren kåret som verdensmester 15 gange, hvoraf to af gangene kom i løbet af hans tre år med Yamaha, og han stod på det øverste trin på podiet 122 gange, derudover vandt han Isle of Man TT og Daytona 200.

Agostini startede sin karriere i hillclimb-konkurrencer, og han sluttede på andenpladsen i sin debut i 1961, inden han vandt sin første titel i det italienske  Hillclimb mesterskab i 1963. Denne præstation førte til en engangsforestilling i 250cc klassen ved VM på Monza samme år, og i 1964 var han allerede fabrikskører for Moto Morini.

På trods af at han kun startede to gange i 250cc mesterskabet det år, gjorde han et enormt indtryk på banen, og han blev en del af MV Agusta teamet i 1965, hvor han stillede op i 350cc- og 500cc-klasserne. I sin første hele sæson vandt den dengang 22-årige fire Grand Prix'er og endte på en andenplads i begge mesterskaber.

Hans første titel kom året efter i 500cc klassen, hvor hans rå fart og stabilitet gav et praj om hvad man kunne forvente i løbet af det næste årti. Han vandt også sit første Isle of Man TT det år i 350cc-klassen.

I 1967 blev han 500cc verdensmester igen, før han skiftede op i et højere gear fra 1968-sæsonen og fremefter. "Ago" vandt alle Grand Prix'er mellem 1968 og 1970, i både 350cc- og 500cc-klassen, deriblandt seks Isle of Man TT's, og overgik dermed alle de store racing legender der kom før ham.

I 1971 og 1972 vandt han yderligere fire titler, hvilket betød at han havde vundet alle de foregående 11 VM'er i 350cc og 500cc klasserne. Han gik glip af 500cc mesterskabet i 1973, men tog sit trettende VM efter at have vundet 350cc klassen. Efter at have kørt 4-taktere i otte sæsoner, skiftede han til Yamaha og 2-takts power forud for 1974 sæsonen, da han var imponeret over den udvikling han havde set igennem de seneste sæsoner.

Agostinis første løb sammen med Yamaha var til Daytona 200, som producenten havde vundet de seneste to år. Det var første gang italieneren skulle deltage i det berømte amerikanske race, og han skulle op imod folk som den regerende AMA-mester og hjemmebanefavorit Kenny Roberts.

På den 3,84-miles lange bane skulle Agostini for første gang prøve sin TZ750, og det var hans første race på en 2-takter. Mange europæiske fans havde taget turen til Daytona International Speedway, da løbet tiltrak sig verdensomspændende opmærksomhed på grund af Ago's tilstedeværelse.

Han tog straks føringen i de tidlige stadier af 200 miles løbet, men de enorme fysiske krav for at kontrollere motorcyklen gennem de oplagte sving og den tekniske in-field sektion på banen tvang ham til kortvarigt at stoppe halvvejs gennem løbet på grund af dehydrering.

Fast besluttet på ikke at skuffe de tilrejsende fans, pressede Agostini sig igennem smerten og tog sejren med omkring 25 sekunder ned til Roberts, hvilket sikrede Yamaha en tredje sejr i træk i Daytona 200 og satte begivenheden på verdenskortet.

Samme år blev Agostini kronet som 350cc mester med Yamaha, idet han vandt alle de løb han deltog i, men skader og mekaniske problemer gjorde, at han gik glip af 500cc titlen. Han vendte tilbage i 1975, hvor han vandt sit sidste 500cc VM, som samtidig var hans femtende titel, på YZR500, som var blevet introduceret to sæsoner før.

Efter at have trukket sig fra Grand Prix racing i 1977, skiftede Agostini til fire hjul og tilbragte to sæsoner i det britiske Formula One Championship, hvor han var på podiet flere gange, før han vendte sig mod team management med Yamaha i 1982. Han vandt tre verdensmesterskaber med Eddie Lawson, og førte Graeme Crosby, Roberts og Lawson til sejre i Daytona 200.