Kenny Roberts er en af de mest indflydelsesrige og fremtrædende personer i Grand Prix racings historie. "King Kenny" blev USA's første verdensmester og han vandt i alt tre 500cc-titler. Han tilbragte 13 år hos Yamaha og betragtes som en AMA racinglegende med mange uforglemmelige præstationer, herunder ved 1975 Indy Mile.
Ligesom mange andre store Grand Prix-kørere i denne æra, begyndte Roberts' karriere som teenager på de lokale dirt tracks i Californien. På nytårsaftensdag i 1970 fik den 18-årige sin professionelle AMA-løbsdebut og endte på en imponerende fjerdeplads, og hans præstationer gav ham snart en plads på det fabriksstøttede Yamaha America team.
Da Roberts vandt AMA Rookie of the Year i 1971, blev han rykket op i i ekspertklassen i den efterfølgende sæson og vandt sit første løb i kategorien. I 1973 gik det hele op i en højere enhed, da han vandt AMA Grand National Championship, som indeholdt både offroad- og baneløb.
Endnu en titel fulgte i 1974, hvor han også kæmpede med den mangeårige Grand Prix-mester Giacomo Agostini om føringen i Daytona 200. Han deltog i sit første GP på en Yamaha TZ250 ved den hollandske TT, hvor han indtog pole position og kom på podiet i sin debut.
Han fortsatte sin succes i forskellige amerikanske motorcykelløbsserier, før han vendte tilbage til Europa for at deltage i 250cc og 500cc Grand Prix Road Racing VM.
Efter at have vundet det første 250cc-løb i Venezuela fik Roberts sin 500cc-debut i anden afdeling på Jarama i Spanien. Han sluttede på andenpladsen, og fulgte dette op med tre sejre i træk i Østrig, Frankrig og ved Nations-løbet på Mugello. En fjerde sejr kom i det britiske GP, og ved sæsonfinalen i Tyskland blev han kåret som USA's første verdensmester.
Forud for 1979-sæsonen kom Roberts til skade ved et styrt i en testkørsel, hvilket gjorde at han gik glip af det første løb i Venezuela. Han vendte tilbage til anden afdeling i Østrig og vandt suverænt, det år vandt han fire af sine første fem løb. Han vandt en episk kamp med Barry Sheene på Silverstone og vandt sin anden titel.
Roberts var ustoppelig i de indledende afdelinger i 1980, og tog tre sejre efter hinanden på vej til en tredje verdensmestertitel. Han var tæt på sit fjerde mesterskab i 1983 med seks sejre, og missede det med blot to point op til amerikaneren Freddie Spencer, før han trak sig tilbage fra Grand Prix racing.
Han fortsatte som teamejer og administrerede Yamaha-motorcykler for bl.a. Wayne Rainey og John Kocinski, inden han byggede sine egne motorcykler for at deltage i MotoGP i begyndelsen af 2000'erne.