Kun de bedste motocrosskørere vil nå op på VM niveau, og kun et fåtal af dem vil vinde et Grand Prix. En lille elite er blevet kronet som mestre, men kun én har formået at vinde tre GP sejre på én enkelt dag. Og det kommer ikke som nogen overraskelse, at denne mand er den tifoldige verdensmester Stefan Everts.
Denne imponerende præstation, selv efter belgierens standarder, blev opnået på Ernée banen i Frankrig til VM finalen i 2003, hvor Everts vandt alle tre klasser, 125cc, MXGP og 650cc.
Før den dag havde Everts allerede etableret sig som den mest succesfulde motocrosskører nogensinde, idet han havde vundet syv verdensmesterskaber og 69 GP-sejre, flere end nogen før ham.
Stefan, der kom ind på verdensscenen i en alder af blot 17 år i 1989, var allerede et varmt emne på grund af sin fars, den firedobbelte verdensmester Harry Everts', succes. Blot to år efter sin debut var Everts allerede verdensmester i 125cc, og dermed den yngste verdensmester nogensinde.
Efter at være flyttet op til 250cc klassen, fulgte flere mesterskaber, med 1995-, 1996- og 1997-titlerne, som alle gik til Everts, derudover vandt han og Belgien tre Motocross des Nations-sejre i 1995 (Sverepec, Slovakiet), 1997 (Nismes, Belgien) og 1998 (Foxhill, Storbritannien).
Efter 2 år med mange skader, og på motorcykler der ikke var konkurrencedygtige, skiftede Everts i 2001 til Yamaha for at prøve på at vinde 500cc titlen. Syv GP-sejre på Yamaha YZ426F det år, betød at han var den første og eneste kører, der havde vundet VM på hver af de fire japanske mærker.
Denne succes fortsatte i 2002, da Everts forsvarede sin 500cc titel, og føjede yderligere fire GP-sejre til sit navn.