Kun de bedste motocrosskørere vil nå op på VM niveau, og kun et fåtal af dem vil vinde et Grand Prix. En lille elite er blevet kronet som mestre, men kun én har formået at vinde tre GP sejre på én enkelt dag. Og det kommer ikke som nogen overraskelse, at denne mand er den tifoldige verdensmester Stefan Everts.

Denne imponerende præstation, selv efter belgierens standarder, blev opnået på Ernée banen i Frankrig til VM finalen i 2003, hvor Everts vandt alle tre klasser, 125cc, MXGP og 650cc.

Før den dag havde Everts allerede etableret sig som den mest succesfulde motocrosskører nogensinde, idet han havde vundet syv verdensmesterskaber og 69 GP-sejre, flere end nogen før ham.

Stefan, der kom ind på verdensscenen i en alder af blot 17 år i 1989, var allerede et varmt emne på grund af sin fars, den firedobbelte verdensmester Harry Everts', succes. Blot to år efter sin debut var Everts allerede verdensmester i 125cc, og dermed den yngste verdensmester nogensinde.

Efter at være flyttet op til 250cc klassen, fulgte flere mesterskaber, med 1995-, 1996- og 1997-titlerne, som alle gik til Everts, derudover vandt han og Belgien tre Motocross des Nations-sejre i 1995 (Sverepec, Slovakiet), 1997 (Nismes, Belgien) og 1998 (Foxhill, Storbritannien).

Efter 2 år med mange skader, og på motorcykler der ikke var konkurrencedygtige, skiftede Everts i 2001 til Yamaha for at prøve på at vinde 500cc titlen. Syv GP-sejre på Yamaha YZ426F det år, betød at han var den første og eneste kører, der havde vundet VM på hver af de fire japanske mærker.

Denne succes fortsatte i 2002, da Everts forsvarede sin 500cc titel, og føjede yderligere fire GP-sejre til sit navn.

Det var endnu en trofæfyldt sæson i 2003, og inden sidste afdeling på Ernée havde Everts allerede vundet sin syvende VM-titel, denne gang i MXGP-klassen, efter at have domineret med den meget opdaterede YZ450FM.

Før det franske løb havde Everts besluttet at deltage i både 125cc-, MXGP- og 650cc-klasserne, efter en kommentar på pressekonferencen ved afdelingen inden. Han havde allerede vundet dobbelt GP'er i 125cc og MXGP klassen syv gange den sæson, men dette ville være belgierens første forsøg på at vinde alle tre klasser.

Everts tog en suveræn sejr i 125cc klassen, og en start til mål sejr i MXGP, med det skulle vise sig at 650cc klassen ville blive den største udfordring.

Han havde ikke kørt på motorcyklen før lørdagens frie træning, og med den øgede træthed fra at køre i MXGP- og 125cc-løbene var det en hård opgave for Everts, men han var snart i kamp med Javier Garcia Vico og landsmanden Joel Smets om føringen. Smets droppede ud af kampen efter et styrt, og efterlod Everts og Vico i en direkte kamp.

Mens han førte væltede Everts ved lav hastighed, og Vico overtog føringen, men han var i stand til at komme i gang igen på andenpladsen. På et tidspunkt så det ud til at Everts ikke ville klare den sidste udfordring, men han angreb og fangede og overhalede spanieren, så han var tilbage i føring. Han holdt føringen til mål, og blev dermed den første og eneste kører som har vundet 3 VM Grand Prix'er på en dag.

Everts tog derefter 3 VM titler i træk på Yamaha, og i hans sidste sæson i 2006 vandt han 14 ud af 15 GP'er. Han vandt også Motocross of Nations to gange med Yamaha, 2003 (Zolder, Belgium) og 2004 (Lierop, the Netherlands), og hans 101 GP-sejre er stadig rekord i FIM Motocross World Championship.