Sommerferiens sidste træningssession om sejlads på åbent hav. Børnene, der gik på yachtskolen på Hayama, begav sig ud på et udfordrende eventyr på havet med kurs mod øen Oshima. I samarbejde med de andre sejlere blev børnene stærkere og stærkere gennem deres oplevelser i det naturlige miljø på vandet.
"Junior Yacht School Hayama" er en sejlskole til børn i junior-aldersgruppen, der drives af YMFS (Yamaha Motor Foundation for Sports). Ud over at sejle i farvandet ud for byen Hayama i Kanagawa-præfekturet, bruger børnene også deres sommerferie på forskellige udendørsaktiviteter og drager af sted til vandløbene, markerne og bakkerne i det omkringliggende område til vandreture i højlandet samt rafting og kanosejlads. Disse unikke aktiviteter giver dem mulighed for både at opleve naturens vidunder, storhed og skrøbelighed, men også hvordan fare og frygt spiller en rolle i disse. Dette lærer dem selvtillid og selvkontrol, udvikler deres samarbejde og lederevner og stimulerer deres fantasi, mens deres krop og psyke modnes gennem puberteten.
I slutningen af august hvert år holder skolen begivenheden "IIzu-Oshima Offshore Sailing Training" som den store kulminationen på børnenes sommeroplevelser ved havet. Under instruktørernes opsyn oplever børn i alderen 8 til 14 eventyret ved at sejle en stor yacht over 96 km på havet fra den hjemlige havn til øen Oshima. Hvert barn har sine egne opgaver at udføre, og de har ofte brug for at snakke sammen, da de træffer den ene afgørende beslutning efter den anden. Når de har afsluttet deres eventyr på havet, lyser børnenes ansigter med de store smil, som kun den sjældne blanding af lettelse og stolthed kan frembringe.