Med tilføjelsen af NIKEN-modellen til Sport Touring-segmentet har Yamaha nu virkelig markante og klart definerede modelgrupper i denne kategori - nemlig NIKEN-, Tracer- og FJR1300-modellerne. Denne alsidighed giver virksomheden en enestående mulighed for at tilbyde det ultimative udvalg af 3-hjulede og 2-hjulede motorcykler, der kan tilfredsstille enhver kundes behov.
Med en 2019-serie med flere modeller end nogensinde før er Yamaha 100% dedikeret til at gøre Sport Touring-motorcykler mere tilgængelige for alle. Fra den yderst prisbillige Tracer 700 hele vejen op til den eksklusive og avancerede NIKEN GT åbner Yamaha livets veje for enhver motorcyklist.
NIKEN: Den ultimative oplevelse
I 2018 bragte lanceringen af den banebrydende 3-hjulede NIKEN-motorcykel en helt ny køreoplevelse til motorcykelverdenen.
Med innovativ Leaning Multi-Wheel-teknologi og dobbelte "upside down" gafler er NIKEN bygget til at give den mest fantastiske oplevelse i sving samt større tryghed for køreren under alle forhold. Med en større kontaktflade mellem dæk og vejbane giver de to LMW-forhjul bedre forhjulsgreb, hvilket især mærkes i sving og under opbremsning, og det er denne enestående og dynamiske karakteristik ved NIKEN, der gør fornemmelsen og håndteringen anderledes end alle andre motorcykler.
Feedback fra personer, der har deltaget i en af vores NIKEN 2018 Demo Tours rundt om i Europa, har bekræftet, at denne banebrydende motorcykel allerede har overbevist mange motorcyklister, som - helt forståeligt - til at begynde med mødte 3-hjulskonceptet med en vis skepsis.
Kørere, der har haft mulighed for at evaluere denne højt specialiserede 3-hjulede Sport Tourer, bekræfter dens bemærkelsesværdige evne til at tage sving med større sikkerhed selv under dårlige vejrforhold, og mange potentielle kunder bekræfter, at NIKEN's håndtering virkelig har tilført Sport Touring-segmentet en helt ny dimension.
Nøglen til at forstå NIKEN's tiltrækningskraft er at køre den, og nu hvor modellen kommer ud til Yamaha-forhandlere, kan de, der ikke har kunnet deltage i den europæiske NIKEN Demo Tour, selv opleve den enestående 3-hjulede køreoplevelse.
Når det kommer til ny eller uvant teknologi, vil mange mennesker - også motorcyklister - ofte modsætte sig forandring og holde fast i det, de kender. Men kørsel i praksis på NIKEN har overbevist skeptikerne, og med sin dokumenterede evne til at give den mest spændende svingoplevelse introducerer denne enestående motorcykel en ny æra inden for Sport Touring-design.
Ny NIKEN GT: Sving kender ikke til årstider
NIKEN's 3-hjulskoncept har overbevist langt de fleste af de kørere, der har taget sig tid til at åbne deres sind og prøve noget nyt. Med et design, der er udviklet til at håndtere vanskelige forhold, er NIKEN velegnet til kørsel i al slags vejr, hele året rundt og på de mest udfordrende bjergveje.
Med en lang række specialudstyr tilfører den nye NIKEN GT ekstra funktionalitet til 3-hjulskonceptet med flere egenskaber til langturskørsel samt forbedret kører- og passagerkomfort.
NIKEN GT's større vindskærm giver bedre beskyttelse af overkroppen mod vind og vejr, og det specialdesignede komfortsæde forbedrer Sport Touring-oplevelsen for både kører og passager. De førsteklasses, halvbløde, 25 liters ABS-sidetasker er lette, kompakte og nemme at håndtere - og for yderligere bekvemmelighed er bagagebæreren udstyret med indbyggede passagerholdegreb.
Opvarmede håndtag sikrer kørerens komfort i al slags vejr og holder vedkommende informeret om instrumentpanelets varmeniveau - og der er også et ekstra 12 V strømudtag til strømforsyning eller opladning af forskellige enheder. GT-modellen leveres også med et centerstøtteben, der letter praktisk parkering og rutinemæssig vedligeholdelse af kæde og eftersyn af dæk på længere ture.
Med sit innovative 3-hjulsdesign og sin unikke stil vil NIKEN altid skabe opmærksomhed, hvor end den kommer frem - og for yderligere eksklusivitet leveres den nye NIKEN GT i to nye modelspecifikke farver: Nimbus Grey med sorte forgafler og Phantom Blue med guldfarvede forgafler.
Eksklusive elementer på NIKEN GT
- Sport Tourer til langturskørsel i al slags vejr hele året rundt
- Høj vindskærm• Komfortsæde
- Opvarmede håndtag
- Halvbløde, 25 liters ABS-sidetasker
- Bagagebærer med passagerholdegreb
- Centerstøtteben
- Andet 12 V DC strømudtag
- Dedikerede GT-stelfarver og forgaffelfinish
Nøglefunktioner for NIKEN GT og NIKEN
- Det mest innovative design i Sport Touring-klassen
- Enestående svingoplevelse
- Fornemmelser af forhjulsgreb, tryghed og opbremsning på alle overflader
- Radikalt, dristigt og unikt 3-hjulsdesign
- Avanceret leaning multi-wheel-teknologi
- Dyb hældningsvinkel, maks. 45 grader
- Ackerman-styring, dobbelte upside down-forgafler
- Fuldt justerbar bagaffjedring
- 847cc, 3-cylindret, vandkølet DOHC CP3-motor
- TCS, QSS, A&S-kobling, D-MODE, fartpilot
- Hybridramme af stål og aluminium
Tilgængelighed
NIKEN GT vil være ude hos Yamaha-forhandlerne i januar 2019. Kontakt den nationale Yamaha-pressemedarbejder, hvis du er interesseret i flere oplysninger, eller hvis du vil vide, hvad produktet kommer til at koste i dit land.
Farver
NIKEN GT Nimbus Grey med sorte forgafler
NIKEN GT Phantom Blue med guldfarvede forgafler
NIKEN Graphite med blå forgafler
Tracer 700GT: Turn up your journey
Oven på den vellykkede Tracer 700 introducerede Yamaha den nye Tracer 700GT til 2019-sæsonen på Intermot 2018, det tyske motorcykelshow.
Med en høj touring-vindskærm, et ergonomisk sæde og farveafstemte 20 liters sidetasker giver denne nye Sport Touring-model større vindbeskyttelse samt øget touring-komfort og forbedret funktionalitet. Med dens større standardspecifikation bygger Tracer 700GT videre på den sporty og adrætte Tracer 700's stærke sider.
Forbedret touring-potentiale gør denne nye tilføjelse til Yamahas succesfulde Tracer-serie til en af de mest alsidige modeller i klassen. Fås i Phantom Blue og Tech Black samt i et Nimbus Grey-farvetema, der omfatter en rød sekundær farve.
Tracer 700
Drevet af Yamahas højt roste 689cc 2-cylindrede rækkemotor, der producerer et kraftigt lineært moment for ren køreglæde, åbner den alsidige Tracer 700 Sport Touring-verdenen for alle. Tracer 700 fås i et nyt Nimbus Grey-farvetema, der omfatter en rød sekundær kontrastfarve, men leveres også i Tech Black og Phantom Blue.
Tracer 900GT
Det højt specificerede specialudstyr til Tracer 900GT henvender sig til kørere, der er på udkig efter en førsteklasses Sport Tourer, og omfatter fuldt justerbar affjedring og guldfarvede gafler samt hårde tasker, TFT-instrumenter i fuld farve og avancerede elektroniske styresystemer. 2019 Tracer 900GT fås i et nyt Nimbus Grey-farvetema med en rød sekundær kontrastfarve, og den leveres også i Midnight Black og Phantom Blue.
Tracer 900
Tracer 900 er en bemærkelsesværdig motorcykel med et sportshjerte og en touring-sjæl, der leverer fremragende ydeevne kombineret med alsidig fleksibilitet. I 2019 leveres denne topsælgende model i et nyt Nimbus Grey-farvetema med en rød sekundær kontrastfarve. Tech Black er fortsat det andet farvevalg.
FJR1300A/AE/AS
Med dokumenteret evne til at dække lange afstande er FJR1300A/AE/AS-modellerne rettet mod erfarne kørere, der værdsætter ydeevne og komfort samt raffineret teknik. FJR1300-modellerne fås med elektronisk affjedring (AE-model) samt koblingsfrit gearskiftesystem (AS-model) og vil i 2019 fortsat være tilgængelige i Tech Graphite samt Phantom Blue.
Check out the video here: https://youtu.be/UgwjozzRG2s