Unleashing a new level with the YZF-R125 Monster Energy Yamaha MotoGP Edition

Ny 2019 YZF-R125 Monster Energy Yamaha MotoGP Edition
Den helt nye Yamaha YZF-R125 blev lanceret i januar 2019 som Yamahas mest avancerede 125cc supersport-motorcykel nogensinde. Denne YZF-R125 er fyldt med DNA fra R-universet og racing og bygger på vores racingteams mangeårige erfaringer fra flere kategorier.
Denne eksklusive udgave af YZF-R125 er en perfekt afspejling af dens racingbaggrund med et design, der er inspireret af Monster Energy Yamaha MotoGP og nøje svarer til det YZR-M1-look, som vi kender fra MotoGP-superstjerner som Valentino Rossi og Maverick Viñales. Den provokerende og aggressive stil er umiskendelig, og de letgenkendelige grønne Monster Energy kløer viser, at den er et sandt rovdyr på racerbanen. Denne udgave giver kørerne mulighed for at tage endnu et skridt i retning mod racingverdenen, samtidig med at de med stolthed kan fremvise rendyrket racing-DNA fra Yamaha på deres egen maskine.
Selvfølgelig har en ægte supersport-maskine brug for power til at understøtte designet, og YZF-R125 skuffer ikke. Hjertet i denne motorcykel er 2019-udgaven af den væskekølede 125cc motor med 4 ventiler, og den er blevet fuldstændig redesignet til 2019-modellen for at opnå større effekt og et bredere trækområde.

Den imponerende ydeevne og motoreffekt fuldendes af imponerende køreegenskaber. Deltabox-rammen med optimeret geometri giver YZF-R125 de legendariske køreegenskaber. 2019-designet af letvægts bagsvingeren i aluminium fuldender chassisets opsætning og optimerer stivheden, hvilket giver sporty, adræt og behagelig kørsel.
Power og køreegenskaber er ingenting uden kontrol, så YZF-R125 har masser af fantastiske R-serie detaljer, herunder slipperkobling, 41 mm upside down-forgaffel, forgaffelbro i GP-stil og et kraftigt 140-bagdæk.
