Du er ved at forlade hjemmesiden. Er du sikker?

Jeg er enig, før mig derhen

Helt ny 2019-model WR450F

Mere kraft, bedre køreegenskaber og større alsidighed i victorYZone

Den helt nye WR450F fejrer 20 år med 4-takts Enduro-maskiner fra Yamaha med et komplet nyt design, der giver mere kraftoverskud og bedre køreegenskaber samt større alsidighed og lettere manøvrering. Samtidig med at den er lettere, slankere og hurtigere bevarer den helt nye 2019-model de egenskaber, der har gjort den til en af de mest populære 450cc Enduro-modeller over hele verden, nemlig den bundsolide stabilitet, den legendariske driftssikkerhed og den fantastiske ydeevne ved høje hastigheder.

I de to årtier, der er gået, siden den første 4-takts WR-F revolutionerede Enduro-scenen, har den opbygget et renommé for sin lineære trækkraft, høje kvalitet og robuste konstruktion - og disse udgør de centrale elementer, der har gjort WR450F til en fast favorit blandt såvel hurtige offroad-kørere som garvede racerkørere. 

Siden den oprindelige lancering i 1998 er WR-F'ens motor vokset fra 400cc til 426cc, og den nyeste generation med omvendt topstykke leverer hele 450cc. Den nye 2019-model er videreudviklet med avanceret motor- og chassisteknologi afledt af nyeste meget succesrige YZ450F-platform - et rovdyr af en motocrossmotorcykel, der blander imponerende kraft med absolut kontrol.  

WR450F: Bygget til at vinde i ethvert miljø 

Yamahas WR-F Enduro-motorcykler har bevist deres løbsvindende potentiale over hele verden i en lang række offroad-konkurrencer. I FIM Enduro World Championship har Outsiders Yamaha Official Enduro-teamets kørere Jamie McCanney (E1) og Löic Larrieu (E2) blandet sig i top 3 hele året, mens Larrieu vandt en sensationel sejr i sin kategori i ISDE 2017 mod verdens bedste kørere. Franskmanden Larrieu og McCanney, der stammer fra øen Man, kører begge på WR-F Enduro-motorcykler, og sammen har de gjort Yamaha til en af de vigtigste udfordrere i EWC og understreget Yamahas totale engagement i Enduro. 

I Dakar Rally 2018 holdt Yamalube Yamaha Official Rally-teamets kører Adrien Van Beveren fast i den samlede føring på sin WR450F Rally i fem dage, indtil et uheldigt styrt sidst på 10. etape. Med en etapesejr og tre andenpladser demonstrerede franskmanden Van Beveren WR450F'ens vinderpotentiale i det hårdest tænkelige miljø. 

Foruden det legendariske Dakar Rally har Yamalube Yamaha Official Rally-teamets kørere også gennemført en hel konkurrencesæson med Cross Country-rallyer over hele verden, og de høstede erfaringer har bidraget til udviklingen af den nye WR450F. 

Hurtigere og mere kraftfuld 450cc motor med omvendt topstykke 

Den helt nye WR450F er udstyret med en avanceret motor med omvendt topstykke og en bagudskrånende cylinder, hvilket er med til at sikre en ideel massecentralisering. Den nye 4-ventilers 450cc højmomentmotor - der er udstyret med Enduro-specifikke indsugnings- og udstødningssystemer, brændstofindsprøjtning og tændingsforskydningsmaps - er udviklet på baggrund af den MXGP-vindende YZ450F-motocrossmotorcykel og har et bredt og lineært kraftoverskud. Med en fremragende følelse af trækkraft skaber WR450F flere hårdtslående præstationer, der giver vindertider under Enduro-specialtests. 

Den mere kraftfulde motor producerer et bredere trækkraftinterval og giver en mere jævn styring af gashåndtaget på tekniske sektioner af banen, og disse forbedrede egenskaber - sammen med chassisets, der føles lettere og slankere - giver WR450F-køreren mulighed for at fastholde en højere hastighed hele dagen. 

Ny smartphonetuning med Power Tuner-appen 

Indbygget Wi-Fi betyder, at du kan tune den nye WR450F, så den passer til forskellige baner og skiftende vejrforhold ved hjælp af en smartphone og kommunikationsstyreenheden, som findes i løbssættet* (ekstraudstyr). Den nye Power Tuner-app giver hver eneste WR450F-kører mulighed for at foretage øjeblikkelige ændringer af brændstoftilførslen og tændingsindstillingen og uploade/dele data for at opnå ultimativ tuning i pitområdet. 

Den gratis Yamaha Power Tuner-app giver ejerne mulighed for at registrere løbsoplysninger og overvåge en række data såsom vedligeholdelses- og systemdiagnosticering, motordriftstid og meget mere. (* Løbssættet skal købes separat) 

Justerbar motorindstillingskontakt 

Der er monteret en dobbelt motorstyringskontakt på styret ved siden af koblingsgrebet, som gør køreren i stand til at ændre motoreffektoverføringsegenskaberne under løbet. Med denne kontakt kan køreren vælge én af to motorindstillinger under løbet med et enkelt tryk på en knap og således tage højde for ændringer i køreforholdene. Sammen med den nye motors større drejningsmomentområde understreger denne motorstyringskontakt den nye WR450F's alsidighed og tilpasningsevne - to egenskaber, som gør den til en ideel Enduro-motorcykel til både racerkørere og fritidskørere. 

Dobbeltrammekonstruktion i aluminium giver skarpere køreegenskaber 

Den helt nye dobbeltrammekonstruktion i aluminium, der er udviklet på baggrund af den nyeste YZ450F, er slankere og lettere, hvilket giver den en meget lettere og mere adræt følelse gennem snoet, stenet og teknisk terræn. Det nye rammedesign omfatter en omplacering af forrøret, en lige tankskinne, en større absorptionszone og en større svingarmsholder, og disse elementer bidrager til en forbedret adræthed, præcision og trækkraft. 

Brancheførende for- og bagaffjedring 

WR450F har et avanceret affjedringssystem, som giver en stabil dæmpningskraft med rigelig feedback fra underlaget ved lave til mellemhøje hastigheder. 

Nye indvendige komponenter med længere fjedre af høj kvalitet giver de brancheførende upside-down KYB®-forgafler med separat luft-/oliesystem stabile dæmpningsegenskaber i al slags terræn - mens de stabile yderrør medvirker til en mere sikker følelse af kontakt med underlaget. Foraffjedringssystemet er almindeligt anerkendt som værende et af de bedst tilgængelige på en produktionsmotocrossmaskine, og det reagerer særligt godt ved overgangen mellem kompressions- og returslagene. 

Den bageste støddæmper er også baseret på YZ450F-maskinen og har ligesom gaflerne Enduro-modelspecifikke indstillinger. Den nye spiralfjeder med en diameter på 11,5 mm er 350 gram lettere og har en højere udholdenhedsstyrke end den nuværende model - og for at opnå en køligere drift og mere stabil dæmpningskraft er kapaciteten af støddæmperens beholder øget med 30cc. 

Større 7,9 liters brændstoftank

For at øge køretiden mellem optankninger på 2019-modellen er WR450F udstyret med en nydesignet 7,9 liters brændstoftank af plast med en kompakt brændstofpumpe. Den øgede brændstofkapacitet opnås ved at forlænge brændstoftankens nederste del ind mod midten af motorcyklen. Dette forbedrer massecentraliseringen og sikrer et slankt og kompakt chassisdesign, der øger kørerkomforten og mobiliteten. 

Lettere, slankere og mere strømlinet chassis- og forlygtedesign 
Nuværende WR450F-kørere vil sætte pris på, hvor meget denne motorcykel er blevet ændret for 2019-modellens vedkommende - og nybegyndere på Yamahas 4-takts Enduro-maskine vil være imponeret over dens lette ergonomi.

Den nye ramme har gjort Yamahas designere i stand til at tilpasse et meget slankere chassis, der ligner og føles mere som en 250'er, hvilket gør den til en af de mest kompakte 450 Enduro-motorcykler. Massecentraliseringen er ligeledes forbedret, og det samlede indtryk af lethed og adræthed forstærkes af den nye forlygteskærm, der er placeret lavere og tættere på køreren, hvilket giver et skarpere, konkurrencepræget udseende. 

WR450F er også udstyret med nye og mere kompakte kølere, hvilket letter monteringen af snævrere og mere tætsluttende kølerkapper, hvilket igen giver bedre kørermobilitet og øget kontrol ved stående kørsel. De nye kølekapper har samtidig en slidstærk, indstøbt grafik, der forstærker de sporty linjer i det slanke, nye design. 

Mere beskyttende bundplade og ny hastighedssensor 
Den nye model får en større og lettere bundplade af plast, der er designet til at beskytte rammen, motoren, slangerne og vandpumpen mod dybe furer og flyvende snavs - og dens tætsluttende frontområde forhindrer mudder og sten i at ophobes i alle hulrum omkring krumtaphusene og reducerer dermed yderligere kørevægten. 
For hurtigere og nemmere at kunne afmontere forhjulet er den nye Yamaha Enduro-maskine udstyret med en ny type hastighedssensor. 

Luftfilter med fri gennemstrømning 
For at lette vedligeholdelsen får WR450F en helt ny luftfilterkasse, der muliggør filterskift uden brug af værktøj. Det nye filterelement giver nedsat luftgennemstrømningsmodstand med øget driftssikkerhed og har gummipakninger på den centralt placerede bolt for øget støvfiltreringskapacitet. 

Lettere, stærkere kobling og 5-trins gearkasse med et bredt udvekslingsforhold 

For bedre at kunne håndtere barske Enduro-forhold er den nye, holdbare kobling udstyret med en yderst varmebestandig friktionsplade - og et nyt design uden vibrationsfjeder er implementeret for at give et meget lettere træk i håndtaget, hvilket giver en bedre følelse og forbedret manøvrering. 

Den nye WR450F har fået en 5-trins gearkasse med et bredt udvekslingsforhold og modificerede indvendige komponenter, der giver fantastiske offroad-præstationer i vanskelige og tekniske områder samt stærk ydeevne ved høje hastigheder på flade grusveje. Formen på geartandhjulene er ligeledes fornyet. 

Lavere og smallere sæde 
Uanset om du sidder ned eller står op, gør det nye sædes slankere design det nemmere at flytte kropsvægten fra side til side. Ud over at være 2 cm smallere i den forreste del er den midterste og bageste del af sædet ligeledes lavere, så du nemmere kan flytte dig bagud eller fremad og således opnå en højere grad af kontrol ved kørsel i sving, ved acceleration eller bremsning. 

Nøglekomponenter på 2019-modellen af WR450F 

Helt ny 450cc motor med optimerede indstillinger Løbssæt (ekstraudstyr) med CCU, der muliggør Power Tuner-app 
Ny kontakt monteret på styret, der justerer motorkarakteristikken 
Ny YZ450F-baseret letvægts dobbeltrammekonstruktion 
Fornyet KYB®-affjedring for stabil og jævn kørsel 
Slank, massecentraliseret 7,9 liters brændstoftank 
Nyt let, slankt og iøjnefaldende chassis- og forlygtedesign 
Robust, ny bundplade og ny hastighedssensor 
Nye kølerkapper og lettilgængelig luftfilterkasse 
Ny holdbar kobling, 5-trins gearkasse med bredt udvekslingsforhold 
Nyt smalt, lavere og mere tilgængeligt sæde 
Ny slidstærk, indstøbt grafik 

2019-modeller til offroad-konkurrencer
Yamahas omfattende udvalg af modeller til offroad-konkurrencer, herunder WR250F Enduro, TT-R 4-takts og PW50 2-takts modellerne, får alle nye farver og grafik i 2019-udgaven. 


Originalt Yamaha-tilbehør

Originalt Yamaha-tilbehør og GYTR® Performance-produkter giver alle kørere mulighed for at omdanne deres traditionelle Yamaha til en unik, fabriksstylet løbsmotorcykel. Det store udvalg af komponenter, der er designet til at give bedre ydeevne, funktionalitet og stil, omfatter titaniumudstødninger og slip-on-lyddæmpere, fræste koblingsdæksler, skiver, hjul, beskyttere og meget mere. Yamaha arbejder tæt sammen med godkendte leverandører om at udvikle nye produkter, så udvalget af originalt Yamaha-tilbehør og -reservedele er under konstant udvikling.