Yamaha Racing Heritage Club (YRHC) er skabt for at beskytte og dele Yamahas racing historie med de yngre generationer, og vil forene udvalgte samlere fra hele verden, som har nogle af de ikoniske maskiner fra Yamahas berømte racing historie i deres samling.
YHRC vil være åben for ejere af motorcykler fra alle discipliner. Fra Grand Prix racing vil klubben optage maskiner, der blev kørt mellem 1955 og til slutningen af totakts-æraen i 2003, mens tilmelding fra World Superbike og Endurance World Championships vil være åben for maskiner, der kørte i enhver af produktionsklasserne fra 1987 til 2009. Fra off-road verdenen vil YRHC være åben for motocross maskiner, der kørte løb før 1998 og Paris-Dakar maskiner, der konkurrerede i Afrika før 2007.
Samlere vil kunne registrere deres historiske Yamahaer hos YRHC og dermed få adgang til tekniske oplysninger og support fra de ingeniører, der var involveret i enten udvikling eller vedligeholdelse af disse motorcykler, da de deltog i løb, eller som aktuelt arbejder inden for Yamahas racing infrastruktur.
YRHC medlemmer vil også nyde godt af nedsatte priser på originale Yamaha dele, og hjælp til at finde frem til passende erstatninger, når originale Yamaha dele ikke længere er tilgængelige på grund af maskinens alder.
Men YRHC handler om meget mere end maskinerne. Den vil også samle de kørere, der slog Yamahas navn fast i historiebøgerne, og genforene dem med de maskiner, hvorpå de fik deres største succeser.
Samlerne og kørerne vil være ambassadører for Yamahas Racing Heritage, vogtere af den racing historie, der startede ved Mount Fuji Ascent Race blot 10 dage efter, at virksomheden blev grundlagt af Genichi Kawakami den 1. juli 1955, og som stadig er en vigtig del af Yamaha Motors virksomhedskultur.
YRHC vil også omfatte Yamahas nuværende bestand af racerkørere fra alle discipliner og give dem og deres hær af fans mulighed for at opleve Yamahas racing historie og de personer der nåede til tops, på første hånd frem for gennem siderne i en bog.
Gennem en række eksklusive arrangementer, der vil blive afholdt igennem året, vil YRHC samle samlere og kørere, både tidligere og nuværende, for at fremvise Yamahas glorværdige racing historie, og for at dele den passion og viljestyrke som etablerede Yamaha forrest i feltet i alle discipliner.
Hvis du er samler og ønsker flere oplysninger om tilmelding til Yamaha Racing Heritage Club, kan du sende en e-mail til yrhc@yamaha-racing.com.
Paolo Pavesio: Direktør, Marketing og Motorsport, Yamaha Motor Europe
"Vi har grundlagt Yamaha Racing Heritage Club ikke blot for at mindes Yamahas omfattende og glorværdige racing historie, men også for at beskytte den og gøre den levende, så fremtidige generationer også kan nyde den. Vi ønsker, at disse motorcykler bliver set og hørt igen, i stedet for at stå stille i en samling, og derfor er det et af YHRC's primære mål at støtte samlere i at restaurere og vedligeholde deres motorcykler. Et andet mål er at fremvise den menneskelige side af Yamahas racing historie, og fortælle historierne om de kørere der kørte på disse ikoniske maskiner, og de mennesker der både udviklede og arbejdede på dem. Vi vil dele vores racing historie med så bredt et publikum som muligt, og derfor deltager YRHC i en række arrangementer hvert år for at vise disse historiske motorcykler frem, og bringe dem sammen med både tidligere og nuværende kørere for at holde vores arv i live".