Du er ved at forlade hjemmesiden. Er du sikker?

Jeg er enig, før mig derhen

Yamaha vender tilbage til Afrikas rødder med det nye Ténéré World Raid-rallyprogram

Yamaha Motor Europe kan med glæde annoncere, at det helt nye Yamaha Ténéré World Raid Team stiller op i Afrika Eco Race, som løber fra Monaco til den legendariske slutspurt i Dakar, Senegal, fra den 15.-30. oktober.

Yamaha har en lang og glorværdig racing-historie i Afrika, der starter i 1979 med sejr til Cyril Neveu i det første Paris Dakar-rally nogensinde. Yamaha slutter cirklen ved at deltage i Afrika Eco Race, når de vender tilbage til Ténérés spirituelle hjem. Hermed understreger Yamaha den nye tilgang, der fokuserer på at genskabe kontakten mellem Yamahas rallyprogram og den ægte eventyrlyst med produkter, som kunderne også kan nyde.

Yamahas mål med at deltage i et afrikansk rally på 12 etaper med en produktionsmaskine er at bevise den enestående DNA fra den nye Ténéré World Raid. Desuden handler det også om forberedelserne til et omfattende kundeprogram, der har til formål at dyrke og understøtte racing-ånden hos Ténéré-kunderne - både dem, der deltager i nationale køreraktiviteter og dem, der når helt op i internationale Rally Raid-arrangementer over store afstande. Målet med Afrika Eco Race-udfordringen er at udforske egne grænser i samspil med nye horisonter og mennesker langs ruten.

Det nye Rally-program vil også markere starten på et partnerskab med Riders for Health, en meget særlig sponsor, som Yamaha er stolte af at have med på Ténéré World Raid Team. Sammen vil vi gøre opmærksom på det enorme arbejde, der udføres af hjælpeorganisationen, som leverer, administrerer og vedligeholder motorcykler til sundhedsaktiviteter i Afrika.

Cyril Neveu in 1979

Yamaha Ténéré World Raid Team køres på Yamahas vegne af Rebel X Sports under ledelse af teamchef og erfaren Rally Raid-forkæmper Manuel Lucchese. Italieneren Alessandro Botturi, vinder af de to tidligere udgaver af løbet, og spanieren Pol Tarres vil dyste i den 14. udgave af rallyet på en racerversion af den nyligt lancerede Ténéré 700 World Raid.

Botturi og Tarres vil tage imod denne unikke udfordring ombord på motorcykler, der er baseret på den nyligt lancerede Ténéré 700 World Raid, men videreudviklet af Yamaha med tilføjelsen af specialiserede GYTR-dele, såsom en større brændstoftank og KYB-affjedring. Dermed kan de bedre modstå de ekstreme krav, de kommer ud for i det benhårde Rally Raid.

Både hold og motorcykel er måske nye, men begge kørere har haft en imponerende karriere. Botturi deltager i Afrika Eco Race 2022, efter at have vundet de to foregående udgaver i 2019 og 2020. Den 46-årige italiener var også international Six Day Trial-mester i 2005 og 2007, han deltog i World Enduro-mesterskabet og har derudover deltaget i mange Dakar-løb.

Botturis holdkammerat Tarres gik en lignende vej og kørte trials, før han gik videre til World Enduro Championship. Den 27-årige spanier er kendt for at tage nogle af verdens hårdeste enduro-udfordringer på sin Yamaha Ténéré 700 og for sine "Seeker"-videoer på YouTube, hvor han trodser tyngdekraften.

Yamaha Ténéré World Raid Team forbereder sig på AER ved at deltage i Tunisian Desert Challenge mellem den 21. og den 29. april, som består af otte etaper og dækker mere end 2.700 km. Det er det første vigtige skridt for at forberede motorcyklerne og kørerne, så de bliver helt klar til at tage udfordringen op fra Afrika Eco Race senere på året.

Ténéré World Rai

Paolo Pavesio

Direktør for Marketing og Motorsport, Yamaha Motor Europe

"At konkurrere i Afrika Eco Race er et spændende nyt eventyr for Yamaha, men det er også noget af en tilbagevenden til Ténérés spirituelle hjem og vores Rally Raid-rødder. Vi tror på, at det er utroligt vigtigt at skabe forbindelse til vores kunder, og med dette nye projekt og denne nye motorcykel håber vi på at kunne inspirere dem til at genopdage deres mere eventyrlystne side. Dette er kun begyndelsen på rejsen. Baseret på vores erfaring vil vi i år udvide kundeprogrammet, så det er klar til 2023-sæsonen. Vi er også utroligt glade for at arbejde sammen med Riders for Health for dermed at bruge vores deltagelse i rallyet til at øge bevidstheden om deres utrolige arbejde. De yder tiltrængt sundhedsstøtte til landområder i Afrika ved at bruge motorcykler som den primære transportform. Tilstedeværelsen af deres logoer på vores motorcykel og kørere er blot det første skridt i vores samarbejde".

 

Alessandro Botturi

Yamaha Ténéré World Raid Team

"Om få uger indleder vi dette fantastiske eventyr med Yamaha Ténéré World Raid Team. Jeg kan slet ikke vente med at køre på den nye motorcykel i Tunesien, og målet er ikke kun at komme i mål i rallyet, men også at opsamle så meget data og viden som muligt for at gøre os stærkere. Det bliver et vigtigt år med vores ultimative mål om at konkurrere i Afrika Eco Race og nå den mytiske målstreg ved Lac Rose i Dakar".

 

Pol Tarres

Yamaha Ténéré World Raid Team

"Jeg er meget spændt på dette nye eventyr! Jeg føler mig super heldig ved at være med i dette projekt, at have sådan et fantastisk team omkring mig og sådan en erfaren holdkammerat i Alessandro. Alle glæder sig til at prøve kræfter med Afrika Eco Race, og Yamaha Ténéré 700 World Raid er den perfekte maskine at klare sådan et udfordrende rally på. Vi har allerede arbejdet meget på motorcyklen, og den føles helt utrolig. Jeg er spændt på at tage til Tunesien, fordi det vil være en stor udfordring og god træning, så vi bliver klar til udfordringen ved det store hovedevent i år. Jeg har meget at lære, men jeg er fast besluttet på at gøre mit bedste og presse på for at få det bedst mulige resultat med hjem".