Den 1/1 – 2020 startede en gradvis overgang til E10, som er en ny kvalitetsstandard på benzin i EU. Øget ethanol i benzinen er en af de måder hvorpå, vi kan gøre den nuværende køretøjspark grønnere.
E10 - NY KVALITETSSTANDARD FOR BENZIN
-
Hvad er E10 og hvilken effekt kan det have?
E10 er en ny benzinstandard, der indeholder op til 10% ethanol.
Ethanol er et opløsningsmiddel med en kraftigt afrensende effekt, dette kan påvirke visse komponenter i brændstofsystemet negativt, og være årsag til funktionsfejl hvis det bruges i brændstofsystemer, som ikke er kompatible med E10.
Ethanol kan på ikke kompatible enheder, angribe og opløse visse materialer, f.eks. gummi og plast i brændstofsystemet. Dette kan føre til begrænset eller tilstoppet brændstoftilførsel.
Ethanol er hygroskopisk. Der vil sige at, ethanol kan tiltrække/blandes med fugt og vand, som på lang sigt kan være årsag til korrosion i brændstofsystemet samt forringet brændstofkvalitet.
-
KAN JEG TANKE E10 PÅ MIN YAMAHA?
Følgende Yamaha-produkter er direkte kompatible med E10:
- Yamaha motorcykler, knallerter, ATV, snescooter, sneslynger, generatorer og golfbiler produceret efter 1990.
- Yamaha påhængsmotorer og vandscootere bygget efter 2003. OBS! En del af brændstofsystemet til påhængsmotorer såsom, slanger og brændstoftanke kan være af et andet fabrikat og er derfor ikke omfattet af dette.
OBS! Brug kun brændstof i henhold til brugervejledningen. Yamaha anbefaler kun køretøjsbrændstof i henhold til EU-regulering EN228.
For mere information om E10 og andet brændstof, kan du følge nedenstående link til Drivkraft Danmarks hjemmeside.